Læs mere om Skodborg under menupunktet KAN JEG FÅ FJERNVARME foroven |
Kontrakt
Vi har valgt at opdele kontrakten i to delkontrakter. Dette forenkler processen for den første del vedr. bindende tilmelding til fjernvarmen og muliggør en grundig forventningsafstemning om de tekniske detaljer til anden del, hvor vi afsætter tid til at besøge alle adresser som projektet skrider frem.
Kontrakt del 1:
- Bindende aftale om tilslutning til fjernvarmen, hvis Vejen Varmeværk på baggrund af de bindende aftaler vælger at forsyne Skodborg med fjernvarme.
- Bekræftelse på at du kan opnå kampagneprisen på en standard stikledning
- Bekræftelse på at du kan gøre brug af tryghedsgaranti, hvis din nuværende varmeforsyning svigter inden du modtager fjernvarme
Kontrakten del 1 afleveres til ”Fremtidens varme i Skodborg” eller Vejen Varmeværk. Ved Købmanden i Skodborg er der opstillet en postkasse, hvor kontrakten kan afleveres.
BEMÆRK: Kun hvis nok i Skodborg udfylder kontrakten del 1 - den bindende aftale om tilslutning til fjernvarme - bliver projektet realiseret.
Kontrakt del 2
- Konkret teknisk og økonomisk afklaring af hvordan du bliver tilsluttet fjernvarmen.
- Hvor skal stikledningen nedgraves?
- Hvor er tilslutningspunktet for din bolig?
- Skal vi installere en fjernvarmeunit?
Del 2 udfyldes først når det er besluttet, at Skodborg forsynes med fjernvarme. Herefter inviteres du til et informationsmøde for dit boligområde i takt med at udrulningen af fjernvarme skrider frem.
Del 2 skal første afleveres efter et møde på jeres matrikel med en repræsentant fra Vejen Varmeværk.
Har du spørgsmål til kontrakterne så kontakt i første omgang ”Fremtidens varme i Skodborg”, der kan besvare de fleste spørgsmål. De spørgsmål de ikke umiddelbart kan besvare samler de og gruppen mødes løbende i kampagneperioden med Vejen Varmeværk med henblik på at besvare alle spørgsmål.