Læs mere om Skodborg under menupunktet KAN JEG FÅ FJERNVARME foroven

 

Borgermøde 11. december 2024

Onsdag den 11. december blev der afholdt et borgermøde i Skodborghallen med deltagelse af omkring 300 forventningsfulde Skodborgere.  På mødet bød borgergruppen ”Fremtidens varme i Skodborg” velkommen inden formand for Teknik og Miljø i Vejen Kommune, Vagn Sørensen, satte scenen for fremtidens varmeløsninger lokalt med anvendelse af industriel overskudsvarme fra to store planlagte energiparker samt de politiske aftaler fra Christiansborg omhandlende reduktion af CO2-udledningen, hvor et centralt redskab er udfasning af gas til boligopvarmning inden 2035. Herefter overtog Vejen Varmeværk mikrofonen og præsenterede følgende:

·         Vejen Varmeværk anno 2024

·         Hvorfor skifte til fjernvarme

·         Hvad koster det at skifte til fjernvarme - Kampagnepriser og kampagneperiode

·         Kontrakten og hvordan denne udfyldes

·         Forventningsafstemning omkring reetablering

·         Hvad koster fjernvarmen i Skodborg

·         Prisberegner og beregninger for to konkrete boliger i Skodborg

·         Tidsplan

 

Hele præsentationen fra borgermødet kan ses i filen til højre på denne side.

Omkring 300 Skodborgere deltog i borgermødet i Skodborg Hallen
//