Hold øje med din returtemperatur

5. april 2020

Vejen Varmeværk kræver en gennemsnitlig afkøling på min. 35º beregnet med udgangspunkt i en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 70º. Dette krav nedsættes efter beregning hos den enkelte forbruger, i forhold til den aktuelle gennemsnitlige fremløbstemperatur. Overholdes afkølingskravet ikke, tillægges forbruget 1,5% for hver grad der underpræsteres.

Du kan opnå en bedre afkøling ved at bruge alle husets radiatorer og stille dem ens. Hvis der er rum i huset, som eksempelvis soveværelset, hvor du ønsker en lavere rumtemperatur, skal du huske at holde døren til soveværelset lukket.

Der udsendes i disse dage breve til de forbrugere, der i 2019 fik en ekstra opkrævning pga. manglende afkøling.

Vi anbefaler vores forbrugere får kigget på deres installationer, evt. med hjælp fra en VVS installatør.

I kan som forbrugere altid følge jeres forbrug og jeres returtemperatur via E Forsyningen. Login oplysninger forefindes på jeres seneste årsbudget eller seneste opkrævning.