En ny afkoblingspulje hos Evida er åbnet

 

Skifter du fra gas til fjernvarme i 2023?
Eller har du endnu ikke opsagt din gasaftale efter du er kommet på fjernvarmen?

Så har du mulighed for at blive afkoblet gratis fra gassystemet, sålænge den nye afkoblingspulje er åben.

 

Hvis du opsiger din gasforsyning i perioden, hvor puljen til afkobling er lukket, skal du selv betale gebyret for afkobling.
Men modtager Evida din opsigelse når puljen er åben, så får du - efter først til mølle-princippet - chancen for at blive afkoblet gebyrfrit af gassen.

Det er datoen for opsigelsen, og ikke datoen for hvornår du kobles på fjernvarmen, der er afgørende for om du kan få gebyrfritagelse.

 

Vi forventer at koble alle på Sandmarken og Birkevænget på fjernvarmenettet, som har indgået aftale med os om at få fjernvarme, inden udgangen af 2023.

Derfor opfordrer vi til, at vores kommende fjernvarmekunder på Sandmarken og Birkevænget opsiger deres gas-aftaler med Evida pr. 31-12-2023, hurtigst muligt når den nye afkoblingspulje åbner d. 10. maj kl. 10.

 

Skulle man få fjernvarme inden d. 31-12-2023 har man altid mulighed for at fremrykke sin opsigelsesdato hos Evida.

Skulle man mod forventning ikke nå at komme på fjernvarmen inden udgangen af 2023 er Vejen Varmeværk behjælpelig med at flytte opsigelsesdatoen hos Evida.

 

Afkoblingspuljen åbnede d. 10. maj kl. 10. Hold øje med hjemmesiden https://evida.dk/frakobling/ hvor du bl.a. kan læse, hvordan en afkobling foregår.